Side:Freden, Komedie af Aristofanes.djvu/24

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er blevet korrekturlæst

18

Freden.

Trygæos.

Det skal jeg nok mig vogte for. Og nu farvel!

(til Publikum)

Men I, for hvem jeg vover dette Vovespil! 150
hør, fiser ei, forretter ei i trende Døgn!
thi lugter Denne noget Sligt i Luften høit,
saa kaster han mig af, gaaer efter Føden kun.
Nu op, min Pegasos, rask afsted!
Lad Guldbidselkjædernes raslende Klang 155
nu høit lyde muntert i Øret med Lyst! —
Hvad gjør du? hvad gjør du? hvi dreier du dog i
din Snude hen mod hin Møddingepøl?
Nei hæv dig dristig fra Jorden op,
og strækkende ud din rappe Vinge 160
træng lige du ind i Zeus's Borg!
Men vend din Næse fra lugtende Skam
og hold dig idag fra din daglige Kost!

(seer nedad)

Hvad gjør du, Menneske, som kakker der
i Piræeus hist ved hint Skjøgehuus? 165
Du forvolder min Død. O grav det dog ned,
og kast derover en heel Hoben Jord,
og plant en Cypres derovenpaa,
og bespræng det med Virak! thi falder jeg ned
og brækker min Hals, skal Chiernes Folk[1] 170
give fem Talenter i Bod for mit Liv
for din Rumpes Skyld alene.

  1. Chierne, bekjendte for Umulighed. Kakkeren maa altsaa være en Chier.