28
Freden.
Nu sømmer det sig vel for os, Hellenske Mænd,
at vi, befriede heelt fra alslags Tvist og Kamp,
for Lyset drage frem den almeenelskte Fred,
før atter nogen anden Støder hindrer det. 295
Velan da, Landmænd, Handelsmcend og Kunstnere,
I Haandværksfolk, Skytsborgere, og I Fremmede,[1]
og I Øboere! kommer hid nu, alle Folk!
Griber hurtig nu til Spader og til Brækkejern og Toug!
thi nu gjælder det at vove til vort Held en dristig Streg! 300
Chor (kommer).
Kommer hid nu, Hver og En! nu fremad rask til Frelsens Held!
Panhellener! lad os nu, hvis nogentid, staae sammen fast,
da vi ere frie for Leire og for Blodbads Rædselsyn!
ja der er for os frembrudt en Dag, forhadt af Lamachos.[2]
(til Trygæos)
Hvad vi hermed har at gjøre, siig os, vær vor Mester du! 305
thi vær du kun sikker paa, at jeg idag ei harme skal,
før med Brækkejern og Værktøi jeg til Lyset drager frem
hende, som i Guders Kreds er størst og elsker Ranken meest.
Trygæos.
Vil I dog ei tie stille! at I ei i Glædens Ruus
vække Krigen op derinde og ham hidse ved jert Skrig! 310
Chor.
O med Sjelefryd vi hørte hint dit Bud; thi nu ei meer[3]
hedder det: „I Felten drager med tre Dages Proviant!”
