29
Freden.
Trygæos.
Tag Jer dog iagt for ham dernede, denne Kerberos,[1]
at han ei ved Glam og Tuden, ligesom da her han var,
skal forhindre os at drage vor Gudinde fra sit Dyb! 315
Chor.
Ingen er der, som skal kunne rive hende bort fra mig,
naar engang hun kommen er i mine Hænder — hurra, hei!
Trygæos.
I vil øde mig, o Venner, naar det Skrig ei holder op,
thi hvis frem han styrter, vil han knuse under Fødder Alt.
Chor.
Lad ham kun tilsammenrøre, søndertræde, knuse Alt! 320
Vi vil derfor dog ei standse Glædens Strøm paa denne Dag!
Trygæos.
For en Ufærd! er I gale? — O fordærv, for Guders Skyld
dog ei dette skjønne Værk ved Eders dumme Dandsesving!
Chor.
Nei jeg har ei tænkt at dandse; men af Overgivenhed,
uden at jeg, den bevæger, hopper Foden af sig selv. 325
Trygæos.
O nei hør! nu ikke længer! hold dog med den Dandsen op!
Chor.
See nu holder strax jeg op.
- ↑ Kerberos ɔ: Kleon.
