Side:Freden, Komedie af Aristofanes.djvu/39

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er blevet korrekturlæst

33

Freden.

Hermes.

Veed du da ei, at Zeus med Døden straffer den,
som træffes i at grave hende op?

Trygæos.

Saa er
det da bestemt, at jeg skal døe?

Hermes.

Vær vis paa det!

Trygæos.

Saa laan mig da tre Drachmer til en lille Griis! 375
Jeg maa dog lade mig indvie, før jeg døer.[1]

Hermes (tragisk).

O Zeus, du Tordenlyner...

Trygæos.

Nei for Guders Skyld
forraad os ei, o Herre, jeg besværger dig!

Hermes.

Jeg tør ei tie stille.

Trygæos.

Jo jeg be'er dig ved
den Kjødmad, som jeg venlig kom og bragte dig! 380

Hermes.

Du Nar! saa vil jeg blive sønderknuust af Zeus,
naar ei med Skingrelyd jeg raaber høit det ud.

  1. En Drachme omtrent 2 Mark. — De, som vare indviede i Mysterierne, havde en bedre Fremtid at haabe efter Døden Indvielsen skete ved en Griis.