34
Freden.
Trygæos.
Nei raab ei høit! jeg beder, lille Hermes, dig!
(til Choret)
Siig mig: hvad gaaer af Jer, Mænd? I staaer jo der som ramt' af Lyn.
Tossefaar, spar ei paa Bønner! ellers raaber Alt han ud. 385
Chor.
Nei, jeg beer, o strenge Herre Hermes, o jeg be-be-beer![1]
Mindes du endnu, at du
fik af mig og har fortært
en lille sød og lækker Griis?
Agt da ikke det for ringe nu ved denne Leilighed! 390
Trygæos.
Hører du dog ei, o Herre, hvor de smigre dig saa pænt?
Chor.
Bliv nu ikke vred igjen,
ak vi bede bønlig dig:
und os dog at frelse hende!
ja forund os det, o du 395
menneskekjærligste af Guder,
hulde Gavers bedste Giver,
saasandt du hader ret Pisandros' Hjelmbusk og Bramarbasblik![2]
Da skal vi stedse ved hellige Offringer
og ved pragtfulde Høitidstog, 400
