36
Freden.
de ønsker Eder alle reent af Veien strax, 415
for selv at tage hver en Skjenk til Guderne.
Hermes.
Ja derfor stjal de alt forlængst af Dagene,
og sled ved Kudskedvaskhed Maaneskivens Ring.[1]
Trygæos.
Javist, ved Zeus! Derfor, o kjære Hermes, vær
os god, og hjælp os til at drage hende op! 420
Saa feire vi for dig Panathenæerfest,
og alle andre Gudefester, Mysterier
og Zeusfest og Adonisfest, for Hermes kun!
Og alle Byer vil, fra Krigens Plager frie,
til Frelsermanden Hermes offre overalt; 425
og meget andet Godt du faaer. Først giver jeg
dig denne Skaal, at du kan yde Offerdrik.
(giver ham et Guldbæger.)
Hermes.
Jeg bliver stedse ved det kjære Guld saa rørt!
(til Choret.)
Nu fra denne Stund er dette Arbeid jert, o Mænd. Saa gaaer
indenfor og rydder hurtig bort med Hakken hver en Steen! 430
Chor.
Ja det skal vi nok; men du, høivise Gud, o før os an,
og forklar os, som vor Mester, hvad vi har at gjøre her!
Og forresten skal du finde os ei dorske til vor Dont.
- ↑ V. 417 sigter til Dagenes aarlige Aftagen; V. 418 til Maanens maanedlige Aftagen. — Solguden og Maanegudinden forestilles kjørende.
