Side:Freden, Komedie af Aristofanes.djvu/48

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er blevet korrekturlæst

42

Freden.

Chor.

Men Fleer der er, som hindrer os.

Hermes.

Megarer! pakker I Jer ikke Pokker i Vold?
thi viid, Gudinden hader Jer, i Mindet om
de Hvidløg, som I først indsalved hende med.[1] 505
O I, Athener, jeg befaler Jer, at I
ei trække til den Side, hvor I hidtil trak!
I drive jo dog intet Andet end Proces.[2]
Nei har I rigtig Lyst at trække hende op,
saa trækker lidet nærmere mod Havet ned.[3] 510

Chor.

Velan! saa lad os Landmænd da nu tage fat alene!

Hermes.

Ja Tingen nu langt bedre gaaer, o Mænd, i Eders Hænder.

Chor.

At Tingen gaaer, han siger; — vel! saa stræb Enhver nu dygtig!

Trygæos.

Ja Landmænd drage hende frem, og ellers ingen Anden.

  1. Ved Eders væmmelige Lugt af Hvidløg, Megaras Handelsartikel, fordrev I Freden.
  2. Athenæernes Dommer-Galskab spottes ofte af Aristofanes.
  3. Ogsaa Themistokles havde raadet Athenæerne at sørge for en stærk Sømagt.