Side:Freden, Komedie af Aristofanes.djvu/57

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er blevet korrekturlæst

51

Freden.

Trygæos.

Ja deri har vi vistnok feilet; men tilgiv!
Dengang stod kun til Læder al vor Sind og Hu.[1]

Hermes (lytter til Gudinden).

O ja! — Hør, Folk, hvad hun just nu mig spurgte om:
hvem her paa Stedet hendes værste Fiende var,
og hvo der, hende tro, meest ivred imod Krig. 675

Trygæos.

Den allervenligstsindede var Kleonymos.[2]

Hermes.

Siig mig, i hvilket Rygte staaer som Kriger da
Kleonymos?

Trygæos.

En høibehjertet Mand, kun at
han er af den, han kalder Fader, ikke Søn,
thi naar som Kriger han engang i Felten drog, 680
han kasted altid strax som Kryster bort sit Skjold.

Hermes.

Hør nu end videre, hvad hun mig spurgte om:
hvo der behersker Talerstolen nu paa Pnyx.[3]

  1. Læder ɔ: Kleon (Læderkræmmeren).
  2. Kleonymos (s. V. 449) var en af Komediens staaende Figurer. For at give ham et Rap, spotter Digteren i ham Fredens Ordfører.
  3. Pnyx, en stenig Høi i Nærheden af Borgen, hvor Folkeforsamlingerne holdtes i den ældre Tid.