54
Freden.
Trygæos.
Han fik et Slag, da ei han kunde taale at see 705
et Viinfad, fuldt af Viin, at blive slaaet itu.
Ak! meget andet Uheld, tro mig, traf vor By.
(til Gudinden)
Derfor vi aldrig, Drotning, skal nu skilles ad.
Hermes.
Velan! paa dette Vilkaar tag Opora da
til Hustru for dig selv! og bo med hende paa 710
din Landgaard hist, og opelsk Druer for dig selv!
Trygæos.
O kom, min Kjæreste, og lad mig kysse dig! —
Troer du, Herr Hermes, at det vel kan flade mig,
jeg efter saa lang Tid Opora ta'er i Favn?
Hermes.
Nei! naar du styrker dig med et Polei-Opkog.[1] 715
Men tag nu ogsaa med dig strax Theoria[2]
og bring til Raadet, som hun engang hørte til.
Trygæos.
O Raad, hvor salig er du ved Theoria!
Hvor vil du søbe Lungemos tre Døgn i Rad!
hvo; vis du sætte Kallunsbrad og Kjød tillivs! — 720
Nu, kjære Hermes, lev da vel!
