56
Freden.
Chor.
Ja lykkelig Reise! Men vi vil imidlertid give de Sager, her findes,[1]
til Tjenerne her i Forvaring, thi mange Tyve der pleier at snige
sig rundtom Skuepladse og lure paa et eller andet at rapse.
Saa passer nu vel da paa dette! Men vi vil forklare for Tilskuerkredsen 735
vor Tankegang her i Stykket og hvad der ellers os falder i Sinde.
Vel burde de styrende Stavmænd slaae til, naar engang en Komediedigter[2]
paa Skuepladsen fremtreen og roste sig selv i Festanapæster.[3]
Men saasandt det vistnok er Ret, Zeus' Datter, at hædre den Mand, som er bleven[4]
den ypperste og den meest berømte Komediemester af alle, 740
saa paastaaer vor Digter med Rette, at han just er værd den bedste Lovprisning,
thi først af Alle han bragte til Taushed den hele Medbeilerskare,
som stedse drev Spot med Lapper og Laser og førte Krig imod Luus kun.[5]
Og slugevorne Heraklessers Flok og alle forsultede Stakler,
og Rømningsmænd, og Snyderpakket, og dem, der slaaes for et godt Ord, 745
