Side:Freden, Komedie af Aristofanes.djvu/79

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er blevet korrekturlæst

73

Freden.

som kun de løsagtige Qvinder det gjør! 985
see disse sig liste til Huusdøren hen,
og aabne paa Klem den og kige saa smaat.
Og hvis der saa Nogen bemærker dem der,
de liste sig bort;
men hvis han saa gaaer, hun kiger igjen. 990
Men gjør du for Alting ei sligt imod os!

Trygæos.

Nei aldrig ved Zeus! Viis du dig i Alt
for dine Tilbedere anstændig og peen,
for os, som svarlig har længtes efter dig
alt i tredive Aar! 995
O stands du nu Kampen og Vaabnenes Gny!
saa skal vi dig Kampstandser nævne.
O ryd af vort Sind Mistænksomhed ud,
som med prikkende Stik
os indbyrdes hidser til Mundhuggeri! 1000
Forbind nu igjen os helleniske Folk,
som fordum det var,
ved Venskabets Kit, og bland i vort Sind
Forsonligheds milde livsalige Aand!
Lad Torvet med alslags herlige Ting 1005
nu fyldes igjen, med Hvideløg,
Granater og Æbler og tidlig Melon
og pene Smaakofter til Trællenes Brug!
Lad os snart see bragt fra Boeotien hid
Gæs, Ænder og Duer og Snepper i Hob, 1010
og Kurve med Aal fra Kopaiske Sø!
saa skal vi da stimle om disse saa tæt,