Denne side er blevet korrekturlæst
79
Freden.
Hierokles.
Hvad griner du ad?
Trygæos.
Ad bistertgloende Aber.
Hierokles.
I, o frygtsomme Duer, til Rævebælge betroe Jer,
som i Sind og i Skind er' rænkefulde.
Trygæos (pegende paa Stegen).
Ha gid din
Lunge brændte saa hedt dig i Livet som denne, du Vindsak! 1075
Hierokles.
Naar høihellige Nymfer ei førte Bakis paa Vildspor,[1]
eller Bakis Mennesker, eller Nymferne Bakis —
Trygæos.
Gid du skee alt Ondt, saa hold dog op med den Bakis!
Hierokles.
Ei har Skjebnen endnu villet Freden af Lænkerne løse —
nei, først da —
Trygæos (til Tjeneren).
O hør, strø mere Salt, du, paa dette! 1080
Hierokles.
thi endnu er det ikke bestemt af de salige Guder,
at vi Striden skal ende, før Ulven sig parrer med Faaret.
- ↑ Nymfer, begeistrende Gudinder. Bakis, Spaamand.
