Side:Freden, Komedie af Aristofanes.djvu/86

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er blevet korrekturlæst

80

Freden.

Trygæos.

Ha, du Nidding, hvordan skal Ulven sig parre med Faaret?

Hierokles.

Aldrig, saalænge som Skarnbillen flygtende stinker ledagtig,
eller den pibende Tispe med Vee saaer blindfødte Unger, 1085
aldrig, saalænge det skeer, skal Freden nogentid sluttes.

Trygæos.

Siig: hvad skal vi da gjøre? skal vi Krigen ei ende?
kaste Lod maaskee, hvilken Part der skal lide det meste,
medens i Freden vi dog kunde herske fælleds i Hellas?[1]

Hierokles.

Aldrig vil du formaae en Krebs til ei at gaae Krebsgang.[2] 1090

Trygæos.

Aldrig vil du meer i Prytaneion faae Spise,[3]
heller ei vil du gjøre til Intet hvad engang der skeet er.

Hierokles.

Aldrig du mægter at gjøre heel glat det piggede Pindsvin.

Trygæos.

Vil du dog ei høre op med at have Athener til Bedste?

Hierokles.

Siig: efter hvilket Orakelsvar brænder I Bove til Guder? 1095

  1. Vi kunde herske fælleds i Hellas. Lakedæmonerne til Lands, Athenæerne til Søes, ligesom tilforn.
  2. til ei at gaae Krebsgang, ligesaa lidt Lakonerne til ei at handle uærlig.
  3. I Krigstid spiste de Spaamænd, man behøvede, i Prytaneion.