109
Svin solede sig paa sin Mødding, eller tøirede Køer gned deres Horn opad Træstammerne. De gik begge to langsomt ved Siden af hinanden, hun støttede sig til ham, og han afmaalte sine Skridt efter hendes, medens en Fluesværm summede foran dem i den varme Luft.
De kunde kjende Stedet paa det gamle Nøddetræ, i hvis Skygge det laae. En Krans af Løg slyngede sig langs Loftsvinduet paa det lave Hus med dets mørke Teglstenstag; Brændestykker, opstablede mod Tjørnehækken, omgav et firkantet Bed Latuk, en Strimmel Lavendler og lidt Ærteris; smudsigt Vand løb ud og tabte sig i Græsset, og rundt omkring laae flere ubestemmelige Pjalter, Strømper og et rødt Sirses Livstykke, medens et svart Lærredslagen var bredt over Hækken. Da Ledet dreiede sig, kom Ammen ud med et diende Barn paa Armen, ved den anden Haand holdt hun en stakkels lille kjertelsvag Purk, Søn af en Kaskjetmager i Rouen, hvem hans Forældre, der havde altfor meget at tage Vare paa i deres Forretning, lod blive paa Landet.
— Kom kun ind, Deres Lille sover, sagde hun.
I Værelset i Stueetagen, der forøvrigt var det eneste i Huset, stod i Baggrunden optil Muren en stor Seng uden Gardiner, mens Deigtruget optog Vinduessiden, hvis ene Rude var udbedret med en Sol af blaat Papir. I Krogen bag Døren under Vasken stod noget Fodtøi med skinnende Pløkker ved Siden af en Olieflaske, i hvis Hals der stak en Pen, en gammel Almanak flød om paa den støvede Kakkelovn mellem et Fyrtøi, Lysepraase og Stumper af Fyrsvamp. Dette Værelses siste Luxusartikel var en Fama stødende i Trompeter, et Billede, der uden Tvivl var klippet ud af en eller anden gammel Parfumeriprospektus, og som var naglet til Muren med sex Træskosøm.
Emmas Barn sov i en flettet Kurvevugge. Hun tog
