Side:Fru Bovary.djvu/130

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er blevet korrekturlæst

122

ved et, ganske ualmindeligt Held var kommet i Besiddelse af, og han tog et halvt Dusin broderede Kraver op af Æsken.

Fru Bovary saae paa dem. — Tak, jeg er forsynet.

Saa fremtog Hr. L'heureux med stor Varsomhed tre algierske Skjærf, slere Pokker engelske Synaale, et Par Straasko og tilsist fire Æggebægere af Cocosnødder, gjennemsigtigt udskaarne af Galeislaver. Med begge Hænder paa Bordet, med fremstrakt Hals og bøiet Krop, fulgte han med aaben Mund Emmas Blik, der raadvildt vankede om mellem Varerne. Af og til, ligesom for at børste Støvet af, knipsede han med Nøglen henad de udstrakte Silkeskjærf, de raslede let, idet de indvirkede Guldpailletter i Tusmørkets grønlige Skjær, funklede som smaa Stjerner.

— Hvormeget koster de?

— En Bagatel, en sand Bagatel, svarede han, men det haster slet ikke, naar De selv har Lyst dertil, vi er ingen Jøder.

Hun betænkte sig et Par Minuter, men bad tilsist Hr. L'heureux undskylde, at hun ikke kjøbte Noget. Denne svarede aldeles roligt:

— Ja, ja, vi kommer nok til at handle sammen en anden Gang, jeg er altid kommet godt ud af det med Damerne, — naar jeg undtager med min egen Kone.

Emma smilede.

— Ja, jeg vilde blot sige Dem, vedblev han med en godmodig Mine, at det slet ikke er Pengene, det kommer an paa, . . . hvis det behøvedes, var jeg Mand for at skaffe Dem nogle.

Hun gjorde en overrasket Bevægelse.

— Aa! tilføiede han dæmpet men livligt, jeg behøver da ikke at gaae langt for det, det kan De være vis paa. Og han gav sig til at spørge til Fa'er Tellier, Eieren af Café