7
i sine Stile. Det var Præsten, i den Landsby, hvor han boede, som havde begyndt at læse Latin med ham, da hans Forældre af Sparsommelighedshensyn først havde sendt ham saa sent som muligt i Skole.
Hans Fader Hr. Charles Denis Bartholomée Bovary, forhenværende Regimentskirug, var henved 1812 bleven kompromitteret ved nogle Udskrivningssager. Han saae sig som Følge deraf nødsaget til at træde ud af Tjenesten, men havde imidlertid benyttet sig af sine personlige Fortrin til i Forbigaaende at opsnappe en Medgift paa tredsinstyvetusind Francs, der tilbød sig for ham i Skikkelse af en Kaskjetmagerdatter, som var bleven forelsket i hans Holdning. Den smukke stortalende og høirøstede Mand med den sammenvoxede Knebels og Bakkenbart, som havde Fingrene næsten oversaaede med Ringe, og som stadig gik klædt i iøinefaldende Farver, tog sig ud som en Helt, udrustet med Probenreuterens Svada. Da han var bleven gift, levede han i en to tre Aar fuldstændigt af sin Kones Formue, spiste godt, stod sent op, røg af store Porcelainspiber, kom først hjem om Aftenen efter Theatret, og var Stamgjæst paa Caféerne. Saa døde Svigerfaderen og efterlod kun ganske Lidt; han blev rasende derover, kastede sig paa forskjellige Fabrikationer, tabte endel Penge og trak sig endelig tilbage paa Landet, hvor han haabede at kunne gjøre sine Talenter gjældende. Men da han ikke forstod sig mere paa Agerbrug end paa Sirser, da han red sine Heste i Stedet for at sende dem for Ploven, drak sin Most i Flasker i Stedet for at sælge den i Fade, spiste sit bedste Fjerkræ og smurte sine Jagtstøvler med sit Svinefedt, varede det ikke længe, før han opdagede, at det var bedst at opgive alle Speculationer.
For tohundrede Francs aarlig leiede han sig i en Landsby paa Grænsen af Caux og Pikardiet en Slags Bolig, der
