Side:Fru Bovary.djvu/156

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er blevet korrekturlæst

148

Da skrev han til sin Moder for at bede hende om at komme, og de havde lange Samtaler angaaende Emma.

— Hvad skulde man bestemme sig til? Hvad skulde man gjøre, siden hun vægrede sig imod hver Behandling?

— Veed Du, hvad Din Kone kunde have godt af? svarede hans Moder, tvungne Beskjæftigelser og dagligt Arbeide. Hvis hun ligesom saamange Andre var nødt til at tjene sit Brød, vilde hun ikke lide af al den Hysteri, der er en naturlig Følge af de mange Dumheder, hvormed hun propper sin Hjerne og den Lediggang, hvori hun lever.

— Men hun er jo dog beskjæftiget, indvendte Charles.

— Hun beskjæftiget! ja hvormed? med at læse Romaner, elendige usle Bøger, der strider mod Religionen, hvor man anvender Citater af Voltaire til at spotte Præsterne med; men det kan have slemme Følger, mit Barn, og den, som ingen Religion har, kan det kun gaae daarligt.

Man besluttede da at forhindre Emma i at læse Romaner; men dette Foretagende syntes ingenlunde let. Den gode Dame paatog sig det, naar hun kom gjennem Rouen, skulde hun selv gaae ind paa Leiebiblioteket, for at meddele, at Emma hørte op med at abonere. Havde man ikke Ret til at klage til Politiet, hvis Boghandleren alligevel vedblev med sin forgiftende Haandtering!

Svigermoder og Svigerdatter tog en meget kjølig Afsked. I de tre Uger, de havde tilbragt sammen, havde de ikke vexlet fire Ord, med Undtagelse af de gjensidige Hilsener og Spørgsmaal angaaende hinandens Befindende, naar de mødtes ved Bordet og om Aftenen før Sengetid.

Den ældre Fru Bovary reiste en Onsdag, hvilken Dag var Torvedag i Yonville.

Fra den tidlige Morgen var Torvet opfyldt af en Række Kærrer, der med opreiste Stænger strakte sig langs med Hu-