11
at huske nogetsomhelst Særligt om ham. Det var en ganske almindelig Dreng, der legede i Fritiden, læste paa sine Lectier i Arbeidstiden, var opmærksom under Overhøringerne og sov og spiste upaaklageligt. En Isenkræmmer i Ganteriegaden var den Eneste af hans Forældres Bekjendte, der tog sig lidt af ham. Han kom nemlig en Søndag i hver Maaned, naar han havde lukket sin Butik og hentede ham, sendte ham derpaa ned til Havnen, for at han kunde see paa Baadene og bragte ham endelig Klokken syv, før der skulde spises til Aften, tilbage til Skolen. Hver Torsdagaften skrev Drengen et langt Brev med rødt Blæk og tre Oblater for, til sin Moder; derpaa satte han sig til at repetere sine Optegnelser til Verdenshistorien, eller han læste i en gammel Anacharsis, som laae og flød i Skolestuen. Paa Spadsereturene passiarede han med Karlen, der var fra Landet ligesom han selv.
Bed altid at være flittig holdt han sig stadig midt i Klassen og opnaaede endogsaa en Gang at faae en første Præmie i Naturhistorie. Henimod Slutningen af det tredie Aar tog hans Forældre ham imidlertid ud af Skolen for at lade ham studere Medicin, idet de var overbeviste om, at han kunde læse til Examen paa egen Haand.
Hans Moder fandt et Værelse til ham paa en fjerde Sal i Robecgaden, hos en Farver af hendes Bekjendtskab. Hun akkorderede om, hvad han skulde give i Leie, anskaffede Møbler til ham, nemlig et Bord og to Stole, sendte ham en gammel Kirsebærtræseng hjemme fra og kjøbte desuden en Kakkelovn med det nødvendige Brændsel, for at hendes stakkels Barn ikke skulde fryse. En Uge efter rejste hun saa sin Vei igjen, efter at hun vel de tusinde Gange havde anbefalet ham at opføre sig ordentligt, da han jo nu var overladt til sig selv.
Programmet over Forelæsningerne gjorde ham formelig
