12
svimmel. Kursus i Anatomi, Pathologi, Pharmaci, Kemi, Botanik, Klinik og Therapeutik for ikke at tale om Hygieine og Medicinlære, lutter Navne, hvis Etymologi, han ikke kjendte, og som var ligesaa mange Døre til Helligdomme, der laae indhyllet i et ærefrygtindgydende Mørke.
Han forstod ikke et Ord af det Altsammen; hvormeget han saa end hørte efter, saa opfattede han dog ikke det Mindste. Men han arbeidede, han havde indbundne Collegiehefter, han fulgte hvert Kursus og forsømte ikke en Time. Han udrettede sin lille daglige Dont ligesom Hesten paa en Karousselbane, der dreier rundt paa samme Plads med tilbundne Øine og ikke engang veed, hvad det er for et Arbeide, den udfører.
For at spare ham for Udgifter sendte Moderen ham hver Uge med Fragtmanden et Stykke kogt Kalvekjød; det udgjorde hans Frokost, som han nød i en glubende Fart, naar han kom fra Hospitalet. Derefter maatte han løbe paa Forelæsninger, paa Anatomisalen, igjen paa Hospitalet og tilsidst atter den lange Vei hjem. Efter at have nydt et tarveligt Middagsmaaltid hos sin Vært, gik han op paa sit Værelse og satte sig til at arbeide i de drivvaade Klæder, der dampede paa hans Krop, hele Aftenen ved den ophedede Kakkelovn.
Paa smukke Sommeraftener, naar de lumre Gader blev tomme, og Tjenestepigerne spillede Fjerbolt udenfor Husene, lukkede han sit Vindu op og lænede sig ud ad det. Floden, som gjør dette Kvarter af Rouen til en lille tarvelig Kopi af Venedig, løb gul, violet og blaa forbi nedenunder ham. Arbeidsmænd laae paa Knæ ved Bredden og vaskede deres Arme i Vandet. Paa Stænger, der ragede ud fra Kornlofterne, hang Bomuldsbunter og tørrede i den fri Luft. Ligeoverfor, høit oppe over Tagene, havde han den rene, klare Himmel med den nedgaaende Sol. Hvor det maatte være deiligt
