Side:Fru Bovary.djvu/236

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er blevet korrekturlæst

228

anbringe den i en Sparekasse, kjøbe Aktier ligemeget hvor, forøvrigt vilde hans Praxis tage til, derpaa gjorde han sikker Regning, thi Bertha skulde have en udmærket Opdragelse, hun skulde lære at spille Klaver. Hvor hun vilde blive smuk, naar hun blev femten Aar, hun vilde komme til at ligne sin Moder, om Sommeren skulde hun bære store Straahatte ligesom Emma, langt borte fra vilde man antage dem for tvende Søstre. Han tænkte sig siddende med sine Bøger ved deres Side om Vinteraftnerne, hun skulde brodere Morgensko til ham, hun skulde gaae i Huset, hun vilde opfylde Hjemmet med sin Vakkerhed og Munterhed. Endelig skulde de tænke paa at gifte hende bort, man vilde finde en eller anden brav Fyr i en god Livsstilling, som kunde gjøre hende lykkelig, han saae slet ingen Ende paa dette lykkelige Liv.

Emma sov ikke, hun lod kun, som om hun slumrede, og medens han faldt i Søvn ved hendes Side, var hun hensunket i ganske andre Drømmerier.

Bortført af fire galoperende Heste drog hun henimod det ubekjendte Land, hvorfra de ikke mere skulde vende tilbage. De drog stadig fremad Arm i Arm uden at tale. Ofte opdagede de pludselig fra Tinden af et Bjerg en glimrende By med Kupler, Broer, Skibe, Skove af Citrontræer og hvide Marmorkathedraler med Storkereder i de spidse Spir. De gik kun Fod for Fod paa de brede Fliser, og der laae Blomsterbuketter paa Jorden, som Kvinder i røde Trøier falbød dem. Man hørte Klokkerne ringe, Muldyrene blive indviede, Gitarenes Toner og Springvandenes Plasken, hvis Støvregn forfriskede de Stabler af Frugter, som laae pyramideformigt ordnede ved Foden af de hvide Statuer, der smilede under Vandspringene. Saa kom de en Aftenstund til et Fiskerleie, hvor de mørke Ret tørredes for Vinden langs Stranden og Hytterne. Her vilde de stanse og blive, de skulde boe i et