Side:Fru Bovary.djvu/261

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er blevet korrekturlæst

253

glad over endelig at see hende yttre en bestemt Villie. Efterhaanden som hendes Helbredelse skred frem, behøvede han ikke at beklage sig derover. Først fik hun Anledning til at jage Mo'er Rollet paa Porten, der under hendes Reconvalescens havde faaet den Vane at komme for ofte i Kjøkkenet med sine to Patteglutter og sin Kostgjænger, der var mere forsulten end en Kannibal. Derpaa fjernede hun sig fra Familien Homais, afskedigede efterhaanden de andre Visiter og besøgte endelig Kirken med langt mindre Stadighed til stor Tilfredshed for Apotekeren, der venskabeligt yttrede: Ja, De kan ikke nægte, at De havde faaet hellige Nykker.

Ligesom tidligere havde de Besøg af Abbed Bournisien, naar han kom fra Katekisationen. Han foretrak at blive udenfor i den fri Luft i „Krattet”, saaledes kaldte han Lysthuset, det var netop paa samme Tid, at Charles kom hjem. Det var varmt, man bragte dem en Flaske sød Most, og man drak paa Fruens fuldstændige Helbredelse.

Binet var der ogsaa, det vil sige, han sad lidt lavere nede mod Muren ved Terrassen og fiskede Krebs, Bovary indbød ham til at tage en lille Forfriskning, og han forstod sig saa udmærket paa at trække Proppen af Flaskerne.

— Seer De, sagde han med et veltilfreds Smil, man skal holde Flasken lodret paa Bordet, og naar Seglgarnet er skaaret over, støde ganske langsomt til Proppen, ligesom man bærer sig ad paa Kaféerne med Selservand.

Men under hans Forklaring sprøitede Mosten dem ofte lige i Ansigtet, og med en plump Latter fremkom da den Geistlige stadig med samme spøgende Bemærkning:

— Dens Godhed er iøinefaldende.

Abbeden var forøvrigt en inderlig skikkelig Mand, og han blev slet ikke forarget, da Apotekeren en Dag raadede Charles til at tage ind til Rouen med Emma for at høre