33
som Sække, svære Klædestrøier, sædvanligvis i Forbindelse med en Kaskjet med Kobberrand om Skyggen, meget korte Pjækkerter med to Knapper i Ryggen som et Par Øine, og hvis Snipper stod saa stive, som om Tømmermandens Øre havde hugget dem ud af Træet. Nogle af dem (men disse skulde sandsynligvis spise ved den nederste Bordende) havde Stadsbluser paa, det vil sige Bluser, hvis Krave var bøiet ned over Skulderen, Ryggen rynket i smaa Læg og et syet Bælte om Livet.
Og hvor Skjorterne stod ud fra Brystet ligesom Kyradser! Alle havde ladet sig klippe i Dagens Anledning, Ørene stod ud fra Hovedet, og man var aldeles glatraget. Nogle af dem, der var staaet op ved Daggry og havde barberet sig i Halvmørket, havde skaaret sig diagonale Striber under Næsen eller brede Rifter langs Kinderne, saa store som Femfrancsstykker, den friske Luft havde bragt dem til at svulme op, hvorved alle disse svære fornøiede Ansigtet blev marmorerede med rosenrøde Pletter.
Da Mairens Kontor kun laae en halv Mils Vei fra Forpagtergaarden, begav man sig derhen tilfods og gik tilbage paa samme Maade, efter at Ceremonien i Kirken var forbi. Skaren bevægede sig først samlet som et eneste broget Skjærf, der bølgede hen ad Markerne langs den snævre Sti, som bugtede sig mellem det grønne Korn, men snart blev den tyndere og delte sig i forskjellige Grupper, der blev staaende og passiarede. Først kom Spillemanden med sin Violin, omsnoet af brogede Baand, derpaa Brudeparret, saa Slægt og Venner blandede mellem hverandre og allerbagest Børnene, der morede sig med at pille Vikkerne af Havren eller med at lege indbyrdes, naar man ikke gav Agt paa dem. Emmas Kjole, der var altfor lang, slæbte lidt forneden, af og til stansede hun for at hæfte den op og borttog sirligt Burrerne
