Side:Fru Bovary.djvu/92

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er blevet korrekturlæst

84

fra Øverst til Nederst gjennemfures af lange, røde uensartede Striber, det er Vandløbene fra Regntiden, og disse Teglstensfarver, der afsætte sig som tynde Striber mod Bjergets graa Farve, hidrøre fra de mange jernholdige Kilder, der findes rundtom i Egnen.

Her er man paa Grænsen af Normandiet, Picardiet og Ile de France, i en Bastardegn, hvor Sproget mangler Accentuation ligesom Landskabet Karakter, her laves de daarligste Oste i hele Arrondissementet, og paa den anden Side er Agerbruget meget bekosteligt, fordi der behøves megen Gjødning til at fede disse løse Jorder, der er fulde af Sand og Stene.

Ligeindtil 1835 var der ingen anlagt Kjørevei til Yonville, men henimod den Tid lavede man en Gjenvei, der forbinder Veiene fra Abbeville og Amiens og undertiden benyttes af Fragtmændene paa Reisen til Flandern. Trods dens „nye Tilgange” er Yonville l'Abbaye dog ikke gaaet fremad. I Stedet for at forbedre Agerbruget hænger man endnu haardnakket fast ved Græsgangene, hvor lavt de end staae i Værdi, og stadig fjernende sig fra Sletten vedbliver den dovne Flække at udvide sig henimod Strømmen. Man øiner den fra det Fjerne, strækkende sig langs med Breden ligesom en Røgter, der holder Siesta ved en Væk.

Nedenfor Skrænten ved Broen begynder en med unge Espe beplantet Chaussée, der i en lige Linie fører til de første Huse. Omsluttede af Hækker ligge de midt i Gaarde, der opfyldes af adspredte Bygninger; Perser, Vognskure og Brænderier ligge spredte under de tætløvede Træer, i hvis Grene Stiger, Ridepiske og Leer er ophængte. Ligesom Pelshuer, der er slaaet ned over Øinene, bedække de straatækte Tage omtrent en Trediedel af de lave Vinduer, hvis svære, udbuede Glas er forsynet med en Knude i Midten ligesom