248
blankt lakerede Felter, omrandede af forgyldte Stave i Hjørnerne, bredende sig ud i fantastiske Bugter af udskaarne, stærkt forgyldte Instrumenter, Nodebøger, Pulte, Violinbuer etc. etc. Loftet vrimlede med nøgne og fede, dansende Figurer i Stuk. Hver Gruppe var indrammet i vildtsnørklede Rammer. Tre mægtige Krystal-Lysekroner hang ned. Lysenes Flammer legede lystigt i de talløse Dupper, der formede sig i Guirlander og Cirkler.
I Salens Baggrund hævede sig en Estrade. Dens Gulv var belagt med et stort, grønt Tæppe, indvævet med gule og blaa Blomster. Det gik snart op for Ludvig, at det skulde forestille en Engbund. Paa hver Side og i Baggrunden stod Sætstykker, malede og udskaarne. Det var Buskads og vilde Rosentræer, nogle Pinjer og hvidblomstrende Akacier. I Stedet for Soffitter hang blaa Draperier ned fra Loftet, — en idealiseret Himmel i Silkeskrud.
Foran Estraden sad vel et Dusin Blæsere og Strygere med Instrumenterne støttede mod Arme eller Knæ i lydig afventende Positur.
Tolv rungende og dirrende Slag fra et stort Uhr ude fra Trappegangen meldte Midnat. Da kom Baron Urne i lysegul Silkekjole med diamanttindrende Knapper, omrandede af broderet Sølvegeløv, ind fra en Sidedør og hilste paa Gæsterne. Han brugte i sine Velkomsthilsener afvekslende Fransk, Tysk, Engelsk og en enkelt Gang Italiensk til Herrerne, men Dansk til de fleste Damer. Det
