Side:Grundlovssagen.pdf/100

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er ikke blevet korrekturlæst
- 100 -

Fællesskabets enekompetence til at indgå aftaler, der berører rækkevidden af fugledirektivet, og at tiltrædelsen ikke vil indebære nogen forøgelse af Fællesskabets enekompetence eller potentielle kompetence.

- at dette til sin tid skal fremgå af Rådets ratifikationsafgørelse".
4. Forhandlingsløsningen om at opnå en Råds- og Kommissionserklæring indebærer den bedst opnåelige garanti mod den forannævnte meget væsentlige udvidelse af EF's kompetence, men vil på den anden side givet medføre afgrænsningsproblemer i fremtiden, der betyder, at EF's kompetence, trods erklæringens ordlyd, i praksis vil blive udvidet i et ikke ubetydeligt omfang.
En fastholdelse af det hidtidige danske standpunkt, hvorefter EF ikke skal deltage i konventionen, indebærer med stor sandsynlighed udsættelse af underskriftsceremonien og forelæggelse af kompetencespørgsmålet for Domstolen. Dette åbner ganske vist mulighed for, at Danmark får medhold for Domstolen, men det er mere nærliggende at forvente en dom, der går langt i retning af at udvide EF's kompetence på fredningsområdet og mere generelt inden for art. 235."

I et notat af 19. juni 1980 vedlagt en indstilling fra EF-udvalget af 24. juni 1980 til regeringens fællesmarkedsudvalg hedder det:

"1. EF-udvalget godkendte på mødet den 27. maj 1980 følgende indstilling om EF's deltagelse i Bonn-konventionen om beskyttelse af vandrende dyrearter:
- principalt at Danmark går imod Kommissionens forslag om fællesskabsdeltagelse og i stedet henviser til en eventuel fællesskabsdeltagelse i regionale aftaler, når sådanne måtte foreligge.
subsidiært, at Danmark kan acceptere, at Fællesskabet deltager i Bonn-konventionen for så vidt de bestemmelser i denne konvention, der omhandler indgåelse af regionale aftaler vedrørende emner, hvor EF har en enekompetence, (EF's fuglefredningsdirektiv), således at denne EF-kompetence ikke udvides i kraft af Fællesskabets deltagelse i Bonn-konventionen.
2. Efter drøftelser med Kommissionen og Rådets juridiske tjeneste har disse foreslået en præambeltekst, som fuldt ud imødekommer det danske krav.
Dette betegner en nydannelse i Fællesskabets praksis, som vil være et særdeles nyttigt fortilfælde for Danmark i fremtidige lignende sager, ikke mindst inden for miljøområdet.