Side:Grundlovssagen.pdf/114

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er ikke blevet korrekturlæst
- 114 -

hvis indhold i alt væsentligt svarer til direktivets indhold, blev ved åbningen af denne for undertegnelse fra dansk side tilkendegivet, at man ikke havde taget stilling til, hvorvidt Danmark for sit vedkommende ville undertegne og ratificere konventionen.

 
Baggrunden for den danske holdning til direktivet navnlig de heri indeholdte forpligtelser vedrørende programmæssige mål. Ved direktivets endelige vedtagelse blev der af Rådet og Kommissionen afgivet erklæringer, som fremhæver disse forpligtelsers "politiske karakter". Disse erklæringer giver kun mening, hvis de opfattes som en afgørende svækkelse af forpligtelsernes juridiske karakter.
 
Samtidig kan man konstatere, at den danske lovgivning, og praksis i alt væsentligt allerede i dag opfylder direktivets krav.
 
På denne baggrund forekommer det hensigtsmæssigt, at Danmarks nu indfører regler svarende til direktivets, og derudover gennemfører de fornødne bestemmelser med henblik på tiltrædelse og ratificering af Europarådskonventionen, der jo vil kunne få tilslutning af en videre kreds af stater end EF's medlemslande. I dag har således 20 lande, heraf 9 EF-lande, undertegnet konventionen, deriblandt Norge og Sverige."

6. FORKLARINGER

 

Udenrigsminister Niels Helveg Petersen har bl.a. forklaret, at den holdning han gav udtryk for under forespørgselsdebatten den 12. maj 1982 om EF-handelsaktioner over for Sovjetunionen (jf. foran i afsnit 5.12.), var en politisk holdning og ikke udtryk for en retlig vurdering. Anvendelsen af artikel 113 var efter hans opfattelse politisk uhensigtsmæssig. Der havde forud for Sovjet-sanktionerne ikke været præcedens for anvendelse af artikel 113. Han accepterede beslutningen i 1982 og overvandt de betænkeligheder, han havde politisk. Betænkelighederne gik på, at udenrigspolitikken ikke var indbygget i traktaten på daværende tidspunkt. Da folkeafstemningen fandt sted i 1972, var det klart, at udenrigspolitikken blev holdt uden for traktaten. I foråret 1983 vedtog Folketinget en dagsorden, hvorefter artikel 113 ikke skulle anvendes. Denne debat fandt sted efter at Sovjet-sanktionerne faktisk var ophørt, og der var ikke enighed i Folketinget om beslutningen idet regeringspartierne undlod at stemme. Argentina-sanktionerne dukkede op som følge af Falk-