Side:Grundlovssagen.pdf/117

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er ikke blevet korrekturlæst
- 117 -

mellem de forskellige holdninger, der er givet udtryk for. Man kan godt sige, at man har kunnet handle om kravene på den måde, at bestemmelser blev formuleret i overensstemmelse med Danmarks forståelse af artikel 235 frem for i overensstemmelse med andre landes forståelse af samme artikel. Der har foreligget situationer, hvor Danmarks forståelse har været mere restriktiv end de juridiske tjenesters, og specielt Kommissionens Juridiske Tjeneste har haft tendens til at være mere smidig. Danmarks forhold til artikel 235 fremgår af Rådets bevidsthed om, hvilke hensyn der må tages. Noten kan således betragtes som levende - også i dag. Noten er udtryk for en konstant og ensartet dansk indsats for at gøre de andre lande bevidst om, hvorledes Danmark opfatter bestemmelsen. Behovet for anvendelse af artikel 235 er i dag ikke så stort som tidligere under hensyn til, at der er gennemført to revisioner af Traktaten, ligesom vi står over for en tredje revision. Ved revisionerne af Traktaten er der sket en præcisering af artiklerne således, at man i stedet for at anvende artikel 235 har indsat specifikke retsgrundlag. Man kan sige, at der har været tale om en kodificering og præcisering. Der har været en praksis, hvorefter man i Rådet behandlede spørgsmål, hvor man lå klart inden for traktatens bestemmelser, medens andre beslutninger blev truffet af de lande, der var samlet i Rådet, hvis man lå i grænseområdet til traktaten eller helt uden for dennes bestemmelser. Der har også kunnet være tale om resolutioner, der kombinerede begge disse to former. I de tilfælde, hvor det har været vigtigt at afgrænse de to kompetencer, er det hans opfattelse, at man også har været omhyggelig hermed.

Foreholdt følgende udtalelse fra et interview gengivet i dagbladet Politiken den 22. maj 1994:

Vi har efterhånden skabt en filosofi, der er vidt forskellig fra den, man startede med, hvor det fælles marked var i højsæde: I dag siger vi, at det kan kun accepteres i lande som vores, hvis vi også tilstræber en høj miljø- og forbrugerbeskyttelse. Dermed har den ene ting ført den anden med sig, og det er det, der er karakteristik for den europæiske konstruktion: At man starter med noget, der uvægerligt leder videre til det næste skridt. Og sådan vil det blive ved at være..."