Side:Grundlovssagen.pdf/119

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er ikke blevet korrekturlæst
- 119 -

ledet. Justitsministeriet har formandskabet, og i øvrigt deltager repræsentanter fra Udenrigsministeriets juridiske tjeneste og juridiske eksperter fra udvalgte ressortministerier. Det juridiske specialudvalg har ikke det endelige ord i en sag, idet der skal være spillerum for den politiske indflydelse. De fleste hjemmelsproblemer, vil dog være afgjort, inden man når frem til en politisk debat.

Forhenværende minister Ivar Nørgaard har bl.a. forklaret at han ikke - som anført i en overskrift i BT fredag den 30. maj 1997 - til bladet har udtalt, at "vi overtrådte grundloven". Det, han har givet udtryk for, var, at man i et enkelt tilfælde strakte gummiparagraffen, artikel 235, for langt efter hans mening. Der var tale om gennemførelse af et direktiv vedrørende fuglebeskyttelse (jf. ovenfor i afsnit 5.8.) Man var i den situation, at man ikke kunne gennemføre tilstrækkeligt detaljerede bestemmelser om beskyttelse af fugle, hvis det ikke skete i form af et direktiv, idet Frankrig og Italien havde givet udtryk for, at det var nødvendigt for, at de kunne gennemføre bestemmelserne. Den danske forhandlingsdelegation fik ført til protokols, at man fra dansk side mente, at det var tvivlsomt, om man kunne anvende artikel 235 som hjemmel til gennemførelse af direktivet, og at det ikke måtte danne præcedens. Dette er det eneste tilfælde i hans tid som minister i forskellige ministeriet i årene fra 1972, hvor man efter hans opfattelse har strakt artikel 235 for langt. Foreholdt følgende sætning i interviewet: "Vi prøvede hele tiden at kigge efter, at grundloven ikke blev overtrådt", bemærker han, at han ikke har udtrykt sig præcist som anført, men at han har givet udtryk for, at man hele tiden prøvede at påse, at man ikke strakte anvendelsen af artikel 235 for langt. Når han i udsagnet anvender udtrykket "vi", tænkte han på sig selv som udenrigsøkonomiminister og embedsmændene i det pågældende ministerium. Når han anvender udtrykket "hele tiden" i den citerede sætning, tænker han her på hele sin tid som udenrigsøkonomiminister. Han følte, han som udenrigsøkonomiminister, hvor han var formand for regeringens markedsudvalg, havde et særligt ansvar for. at disse spørgsmål blev påset. Som miljøminister havde han naturligvis også et