Side:Grundlovssagen.pdf/139

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er ikke blevet korrekturlæst

sådan karakter, at en ny retsorden, på omfattende områder konstitutionelt, offentligretligt og civilretlig erstatter det danske folkestyre og den danske retsorden. Som anført ovenfor kræves der under alle omstændigheder en positiv afgrænsning af de beføjelser, der er undtaget fra den danske myndigheder tilkommende kompetence.

 
12. Indstævnte har gjort gældende, (1) "at domstolene lene bør tilsidesætte en lov som grundlovsstridig, såfremt dette kan fastslås med sikkerhed". Desuden har indstævnte påpeget, (2) at dette krav - der indebærer, at domstolsprøvelsen er reduceret og ikke bør baseres på en selvstændig - i særlig grad gælder, "når lovgivningsmagten direkte har taget stilling til de synspunkter, der fremføres til støtte for, at grundloven skule være tilsidesat". I forhold til punkt (1) gøres det gældende, at domstolsprøvelsen er udtømmende, hvor et prøvelsesspørgsmål drejer sig om korrekt vedtagelse i overensstemmelse med grundlovens procedureregler, som det forudsættes i Højesterets dom af 12. august 1996, jfr. desuden U.f.R: 1967, side 22 H og 1971, side 299 H. Til punkt (2) - lovgivningsmagtens postulerede stillingtagen til appellanternes anbringender - bemærkes, at det materiale, der fremlægges under denne sag - herunder om udviklingen af den dynamiske fællesskabsret i forhold til § 20 - ikke har været forelagt for eller behandlet i Folketinget, hverken i forbindelse med tiltrædelseslovene eller i tilknytning til konkrete retsakter, under hvis tilblivelser den demokratiske prøvelse i henhold til indstævnte forudsættes løbende at ske.
 
13. Indstævnte har under proceduren for landsretten gjort gældende, at der, såfremt der gives appellanterne medhold, vil opstå en forfatningskrise. Der er næppe tale om et egentligt anbringende, der kræver imødegåelse. Det bemærkes imidlertid,
 
at flere medlemsstater har ændret deres forfatninger som en forudsætning for tiltrædelse af Traktaten om Den Europæiske Union,
 
at påstanden er en ren anerkendelsespåstand, og
 
at det er en følge af det danske system, at en domstolsprøvelse af Traktaten i forhold til forfatningen først sker efterfølgende.
 
VI. Sammenfatning af anbringender.
Der er uoverensstemmelse mellem grundlovens § 20 og EU-Traktaten.
 
De anbringender, hvorved indstævnte søger at overvinde denne åbenbare uoverensstemmelse, er uholdbare.
 
For så vidt angår grundlovens indhold, er det uholdbart at fortolke grundlovens § 20 så vidt, at ordene "i nærmere bestemt omfang" gøres indholdsløse.