Denne side er ikke blevet korrekturlæst
cippet om EU-rettens forrang for national ret.
- - EU-organernes udnyttelse af de ved tiltrædelsesloven overladte kompetencer kan ikke inddrages i denne sag. Man kan ikke fra den faktiske udstedelse af en retsakt slutte, at der er overladt en dertil svarende kompetence. Det kan ikke under denne sag prøves, om en konkret retsakt er EU-retligt lovlig, og om den er vedtaget i overensstemmelse med beføjelser, der er overladt, men de danske myndigheder har ikke haft den retsopfattelse, at der blev vedtaget nogen retsakt, der er udtryk for udnyttelse af en beføjelse, der ikke er overladt efter grundlovens § 20.
- -Selv om de af appellanterne påberåbte retsakter derfor er irrelevante eller i hvert fald kun har marginal betydning til belysning af nugældende hjemmelsbestemmelser, gøres det ex tuto gældende, at det i forbindelse med editionskendelsen tilvejebragt materiale viser, at danske myndigheder har taget aktivt del i Rådets forudgående legalitetskontrol, og at det herved er lagt til grund, at traktaternes hjemmelsbestemmelser har grænser.
- - Af de kompetencer, der er relevante i relation til grundlovens § 20, indebærer artikel 235 klart lovgivningskompetence, og dens emnemæssige grænser er angivet, især ved begrænsninger for fællesmarkedets rammer, således som disse er fastlagt i EF-Traktatens øvrige bestemmelser. Den udvikling, der siden 1972 har været i anvendelsen af artikel 235, indebærer ikke en udvidelse af suverænitetsafgivelsen i strid med § 20. Internationale organisationer må følge udviklingen. Traktatens hjemmelsbestemmelser, herunder artikel 235, er i overensstemmelse hermed anvendt i større eller mindre omfang i takt med samfundsudviklingen.
- - Det bestrides, at rækkevidden af artikel 235 er af interesse for nærværende sag, i det omfang artikel 235 er afløst af specifikke hjemmelsbestemmelser i EU-Traktaten.
- - EF-Domstolens beføjelser er klart definerede som domsmyndighed og tilstrækkeligt afgrænsede. Adgangen i artikel 173 og 175 til at afsige domme, der umiddelbart forpligter danske borgere, er således nøje præciseret. Hverken kompetencen i artikel 177 eller resten af EF-Traktatens 4. afdeling krævede vedtagelse efter grundlovens § 20. Beføjelsen til at fortolke fællesskabsretten tilkom således ikke danske domstole, før Danmark tiltrådte Fællesskaberne. For så vidt angår artikel 177 gøres det gældende, at en fra EF-Domstolen i en præjudiciel forelæggelse ikke har domsvirkning for sagens parter.
- - Det bestrides, at EF-Domstolens fortolkningsstil skulle indebære, at de overladte kompetencer er for ubestemte til at blive overladt efter grundlovens § 20. Dette forhold var i øvrigt velkendt allerede ved Danmarks indtræ-
