Side:Grundlovssagen.pdf/56

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er ikke blevet korrekturlæst
- 56 -

20 er opfyldt."

Lovforslag nr. L 240 blev - med den nævnte ændring - vedtaget af Folketinget den 12. maj 1992 med 130 stemmer 25; 1 stemte hverken for eller imod; jf. Folketingstidende 1991-92, sp. 9888ff. Forslaget blev imidlertid forkastet ved den i henhold til grundlovens § 20 den 2. juni 1992 afholdte folkeafstemning, der havde følgende resultat, jf. Statistisk årbog 1997, s. 85:

Stemmepct.                   83,1
Ugyldighedspct.              0,94
Pct. af gyldige
   Ja-stemmer                49,3
   Nej-stemmer               50,7

Den 30. oktober-1982 blev 7 af Folketingets partier enige om et memorandum: "Danmark i Europa" - sædvanligvis omtalt som "det nationale kompromis" - jf. Folketingstidende 1992-93, tillæg A, sp. 6706ff. Det hedder heri bl.a.:

"Danmark i Europa

A. Indledende bemærkninger.

Det danske nej til EF-unionen den 2. juni 1992 var udtryk for, at et flertal af dankere ikke ønsker Europas forenede Stater. Det var derimod ikke et nej til EF-medlemsskabet eller til europæisk samarbejde.
Med afstemningsresultatet 50,7% nej-stemmer og 49,3% ja-stemmer stilles der krav til de politiske partier om at formulere et nationalt kompromis, der kan forene befolkningen om Danmarks deltagelse i det fortsatte EF-samarbejde.
Europa har i brug for et forpligtende samarbejde. Målet er, at EF skal omfatte alle de europæiske demokratier.
Danmark skal ikke isoleres, men spille en aktiv rolle i Europas fortsatte udvikling.
Et nationalt kompromis danner samtidig udgangspunkt for en ny diskussion i befolkningen om en mere fremadrettet Europapolitik.