Side:Grundlovssagen.pdf/66

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er ikke blevet korrekturlæst
- 66 -
til de mål, der er angivet i traktatens art. 2, sammenholdt med art. 3, og der kan naturligvis ikke ved fortolkningen af formålsbestemmelserne ses bort fra, at de findes i en traktat om oprettelse af et økonomisk fællesskab.
Målet kan endvidere kun virkeliggøres inden for fællesmarkedet rammer. Der sigtes herved til de rammer for Fællesmarkedets virke, der er opregnet i art. 3, og som fremgår af kapiteloverskrifterne i traktatens anden, tredje og fjerde del. Der er således tale om samme saglige begrænsning, som gælder for institutionernes øvrige virksomheder efter traktaten.
Efter justitsministeriets opfattelse kan der herefter ikke være tvivl om, at bestemmelsen i art. 235 og de tilsvarende bestemmelser i de øvrige traktater ikke går ud over den begrænsning, der ligger går over den begrænsning, der ligger i grundlovens krav om, at beføjelser kun kan overlades i nærmere bestemt omfang".
Det er rigtigt, når det i begrundelsen for spørgsmålet anføres, at art. 235 i de senere år er anvendt hyppigere end tidligere. Der kan imidlertid ikke af antallet af retsakter udstedt med hjemmel i traktatens art. 235 sluttes noget med hensyn til fortolkningen af betingelserne for at anvende denne bestemmelserne. Det kan i denne forbindelse for at anvende denne bestemmelse. Det kan i denne forbindelse nævnes, at ca. 2/3 af de omkring 100 retsakter, hvor art. 235 alene eller i forbindelse med andre traktatbestemmelser er blevet citeret som hjemmel, er blevet udstet inden for landbrugs-, toldlovs-, og etableringsretsområderne og i de fleste tilfælde alene for at løse visse teknisk-juridiske hjemmelsproblemer, som f.eks. de problemer, der opstår ved, at de almindelige regler om landbrug principielt ikke finder anvendelse på forarbejdede landbrugsvarer.
Det er også rigtigt, at art. 235 i de senere år er anvendt på en række områder, inden for hvilke bestemmelsen ikke tidligere var blevet benyttet. Muligheden heraf var forudset i justitsministeriet redegørelse, og der synes ikke at kunne påvises tilfælde, hvor Rådet har lagt en anden og videregående fortolkning af art. 235 til grund end den, som justitsministeriet anlagde inden Danmarks tiltrædelse af De europæiske Fællesskaber.
Der lægges da også fra dansk side under gennemgangen af forslag til EF-retsakter vægt på at sikre, at retsakterne har den fornødne hjemmel i EF-traktaterne. Dette gælder navnlig, hvor den pågældende retsakt som sin hjemmel henviser til art. 235."

I skrivelse af 27. maj 1982 fra Udenrigsministeriet til medlemmerne af Folketingets Markedsudvalg samt disses stedfortrædere hedder det: