Denne side er ikke blevet korrekturlæst
- 68 -
- I forbindelse med behandlingen af lovforslaget overvejedes det nøje, om den generelle adgang i artikel 235 til at træffe vedtagelser indebar, at der hermed var overladt beføjelser i et omfang som ikke var nærmere bestemt. Den danske regering lagde i denne forbindelse stor vægt på, at
- - artikel 235 har til formål at udfylde eventuelle tomrum i EØF-traktaternes system,
- - anvendelsen af artikel 235 forudsætter, at en vedtagelse er nødvendig for at udfylde Fællesskabets formål inden for rammerne af det fælles marked, det vil sige inden for det økonomiske liv i medlemslandene.
- På denne baggrund fandt man fra regeringens side, at den danske grundlovs krav om, at bestemmelser kun kan overlades i nærmere bestemt omfang, var blevet overholdt.
- Medens den danske regering fuldt ud støtter den videst mulige anvendelse af artikel 235, når samtlige betingelser i bestemmelsen er opfyldt, kan regeringen af ovennævnte forfatningsmæssige grunde ikke medvirke til en fortolkning af artikel 235, der gør artiklens betingelser illusoriske.
- Den danske regering har i alle tilfælde, hvor den fandt at artikel 235's betingelser ikke var opfyldt, været rede til at medvirke under andre former, der sikrede den videste mulige sammenhæng i det europæiske samarbejde."
Den 2. marts 1995 stillede Eva Kjer Hansen (V) følgende skriftlige spørgsmål i Folketinget (spm. nr. S 1083):
- "Vil udenrigsministeren redegøre for den hidtidige anvendelse af artikel 235 i Unionstraktaten, herunder hvorvidt der er sket en stigning eller et fald i anvendelsen af artikel 235 som hjemmelsgrundlag?"
I svar af 9. marts 1995 hedder det:
- "Siden 1973 har i alt 1487 EF-retsakter indeholdt en henvisning til artikel 235 som enten den eneste hjemmelsbestemmelse eller som en del af hjemmelsgrundlaget for udstedelsen af konkrete retsakter
- Der vedlægges en opgørelse fordelt på år af de retsakter, som indeholder en henvisning til artikel 235. Denne opgørelse viser, at anvendelsen af artikel 235 er faldet efter Den Europæiske Fællesakt i 1986 og Traktaten om Den Europæ-
