Side:Grundlovssagen.pdf/71

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er ikke blevet korrekturlæst
- 71 -

gende spørgsmål nr. S 1086:

"Vil udenrigsministeren oplyse, om et vist antal nye artikler i Unionstraktaten, og i så fald hvilke, vil kunne give den fornødne hjemmel og dermed overlødiggøre artikel 235?"

Svaret af 9. marts 1995 er sålydende:

"Anvendelsesområdet for artikel 235 er, som anført i besvarelsen af spørgsmål S1084, bl.a. afhængig af tilstedeværelsen af andre hjemmelsbestemmelser i Traktaten.
Som det fremgår, er artikel 235's formål at give Fællesskabet en mulighed for at handle i uforudsete situationer.
Som eksempel kan nævnes, at artikel 235 udgjorde det juridiske grundlag for gennemførelse af den miljø- og forskningspolitik, som var et afgørende element i virkeliggørelsen af de fælles mål, men som der ikke i øvrigt var hjemmel til i traktaten før vedtagelsen af henholdsvis Den Europæiske Fællesakt og Unionstraktaten.
Dette eksempel viser vigtigheden af at have en adgang til at kunne vedtage nødvendige retsakter i uforudsete situationer. Det er erfaringsmæssigt vanskeligt på forhånd at forudsige alle situationer, som måtte opstå i fremtiden, jf. også besvarelsen af spørgsmål S1085. Derfor er der noget som taler for, at det også fremover vil være hensigtsmæssigt, at Traktaten indeholder en bestemmelse af artikel 235's karakter."

EF-Domstolen afgav den 28. marts 1996 en udtalelse vedrørende spørgsmålet om, hvorvidt det vil være foreneligt med Traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, at Fællesskabet tiltræder Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (Udtalelse 2/94, Saml. 1996-I, s. 1759). Alle Domstolens dommere deltog i sagen, og i udtalelsen anførte Domstolen følgende om Fællesskabets kompetence efter Traktaten, herunder art. 235:

23. Det fremgår af traktatens artikel 3 B, hvorefter Fællesskabet handler inden for rammerne af de beføjelser og mål, der er tillagt det ved traktaten, at det kun råder over tildelte kompetencer.
24. Overholdelsen af princippet om tildelte kompetencer gælder både, når Fællesskabet optræder internt, og når det optræder på internationalt plan.
25. Fællesskabet handler normalt på grundlag af en specifik kompetence, der - som Domstolen har fastslået - ikke nødvendigvis skal fremgå udtrykkeligt af særlige be-