Side:Grundlovssagen.pdf/84

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er ikke blevet korrekturlæst
- 84 -

for AVS-landene.

Formanden konstaterede, at der ikke var noget flertal imod regeringens forhandlingsoplæg."

5.5. Social sikring og opholdsret

5.5.1. Social sikring

Ved Rådets forordning nr. 1390/81 af 12. maj 1981 udvidedes forordning nr. 1408/71 om anvendelse af de sociale sikringsordninger på arbejdstagere og deres familiemedlemmer, der flytter inden for fællesskabet, til også at omfatte selvstændige erhvervsdrivende og deres familiemedlemmer. I det til grund liggende forslag fra Kommissionen var foreslået, at forordningen blev udvidet til også at omfatte ikke-erhvervsaktive, jf. Kommissionens forslag af 31. december 1977 (EFT nr. C 14/9 af 18. januar 1978).

I et referat fra et møde den 29. marts i regeringens fællesmarkedsudvalg hedder det bl.a. om Kommissionens forslag:

"1. Udvidelse af rådsforordning 1408/71 om social sikring af vandrende arbejdstagere og deres familier til også at omfatte selvstændige erhvervsdrivende samt ikke-erhvervsaktive.
Socialministeren redegjorde for det foreliggende problem, nemlig spørgsmålet om ikke-erhvervsaktive EF-borgeres adgang til visse sociale ydelser. Der rejste sig her dels og først og fremmest et hjemmelsspørgsmål, nemlig om art. 235 burde anvendes i det foreliggende tilfælde.
...
Justitsministeren bemærkede om hjemmelsproblemet, at der var to foruroligende problemer: for det første at undgå, at adgangen til de sociale ydelser smittede af på spørgsmålet om udvidet opholdsret; for det andet spørgsmålet om afsmitning til jordlovgivningen (spørgsmålet om adgang til erhvervelse af fast ejendom, som i øjeblikket kun er åben for de erhvervsaktive, og spørgsmålet om erhvervelsen af sommerhuse).
Formanden spurgte, om det var muligt at tage forbehold over for de pågældende problemer.
Justitsministeren bemærkede hertil, at det, hvis man var villig til at acceptere de nævnte risici, i alt fald måtte