Side:Grundlovssagen.pdf/85

- 85 -

være en betingelse, at det klart fremgik af præamblen til forordningen, hvorfor den pågældende persongruppe medtages, nemlig rent praktiske forhold, og at dette ikke ændrer de pågældendes stilling med hensyn til opholdsret og anden lovgivning, der hviler på kriterier knyttet til erhvervsudøvelse, at medtagelse i forordningen med andre ord ikke udvider de pågældendes rettigheder i øvrigt.

...

Der var enighed om, at vi under de fortsatte embedsmandsdrøftelser fortsat vil stå fast på det primære standpunkt, nemlig at den pågældende gruppes forhold bør ordnes ved konvention, men at man, hvis dette bragte Danmark i en isoleret situation, kunne gå med til at lade forordningen omfatte de pågældende under den ovenfor nævnte forudsætning om en klar tekst i forordningens præambel, som fastslår Rådets enstemmige fortolkning af de juridiske konsekvenser af de pågældende EF-borgeres inddragelse under forordningen."

I et oplæg fra EF-udvalget til brug for et møde i regeringens fællesmarkedsudvalg den 15. november 1´979 hedder det bl.a.:

"Det kan derfor ikke udelukkes, at der på rådsmødet den 22. ds. vil kunne opstå den situation at Danmark bliver isoleret, og der derfor må tages stilling til, om vi skal følge indstillingen fra i foråret om i så fald at acceptere, at forordning 1408/71 udvides til også at gælde de ikke-erhvervsaktive.

To grunde taler imidlertid for at skærpe den danske holdning i forhold til indstillingen forud for rådsmødet i maj 1979. Under forsøgene på at tilvejebringe en kompromisløsning er det danske forslag blevet afvist af et flertal af medlemslande. Såfremt Danmark - efter i mere end et halvt år at have afvist anvendelsen af Rom-traktatens artikel 235 som grundlag for en kommunautær løsning - nu skulle opgive sin hidtidige holdning til anvendelsen af artikel 235 - vil der hos de andre medlemslande kunne skabes tvivl om betydningen af dette spørgsmål for Danmark. Dette vil utvivlsomt vanskelliggøre vor stilling i fremtidige sager, hvor Danmark måtte stå alene med sit syn på artikel 235's anvendelighed. Hertil kommer at den frygt, der lå bag regeringens beslutning i foråret med hensyn til sagens mulige konsekvenser for bl.a. spørgsmålet om adgang for alle EF-borgere til at indrejse og opholde sig i en anden medlemsstat nu er aktualiseret, fordi Kommissionen den 31. juli 1979 har fremsendt forslag til et direktiv om udvidet opholdsret for EF-borgere.

Af disse grunde finder man at burde fastholde afvisningen af, at forordning 1408/71, med hjemmel i artikel 235, udstrækkes til også at gælde de ikke-erhvervsaktive.

Indstilling:

Det indstilles, at Danmark fortsat accepterer forordnings-