108
let lade sig mistyde og misbruge af vantro Aander? Hvorved disse endda have den Fordel at kunne skjule aabenbare Vranglærer under et Navn, der trods hin beklagelige Bulle endnu har ikke ringe Autoritet og maaske er deres Dommer kjært.
— Ganske vist, Eders Høiærværdighed, ganske vist, stammer Vincentius, der ser et nyt Haab lyse op og kun beklager, at han ikke har haft Omløb nok i Hovedet til selv at give Sagen denne Vending.
— Alt vel overveiet er det bedst at I selv gaar til Telheim. Jeg veed ikke, hvem jeg ellers kunde overdrage en saa vigtig Mission.
Vincentius bøier sig overvældet af saadant Tillidshverv — medens hans Hjerte atter synker.
"Der slap Katten af Posen! Det er klart, han troer ikke mere paa at Fyren i Telheim er den store Gudsven, end at jeg er det. Han vil blot have mig af Veien, og nu har han fundet en Maade, som er gunstigere endnu end Brevet til Mittelmynster."
— Lad mig se! naar I rider strax efter Middag, kan I naa Weltenborg endnu iaften, hvor I sætter over Donau. Karmelitterne vil give jer god Forpleining, og Prioren vil forsyne jer med et kraftigt Ridedyr til at fortsætte Reisen, saa I kan være i Telheim iovermorgen Aften — bedre ikke at ile for meget, end at blive liggende paa Halvveien. Dér forhører I Fangen og anstiller en foreløbig Undersøgelse. I fører ham saa til Regensborg, hvor han indtil videre holdes i Forvaring i Dominikanerklostret og hvor I sætter Prioren grundig ind i Sagen. Brevet til Mittelmynsterstiftet vil vi saa dog lade gaa tilbage med det ridende Bud — skader intet, for da I kommer til Regensborg, besøger I Stiftet, overbringer
