Side:Guds Venner.djvu/135

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er blevet korrekturlæst

127

dende Kys paa denne buede Nakke dér hvor dens varme Elphenbensfarve glider ind i Haarets bløde Skygge.

Renata har en Fornemmelse, som om et Tryk blev løftet fra hende, da han fjerner sig og gjenoptager sin Vandring frem og tilbage mellem Vindue og Kamin.

— Men, som jeg sagde dig, jeg vil ikke trænge ind paa dig nu, jeg venter ikke, at du skal træffe nogen Afgjørelse. Saa vigtigt et Livsskridt bør man overveie vel. Jeg kan ogsaa tænke mig ganske andre Betænkeligheder, som kunne opstaa, maaske allerede ere opstaaet hos dig. Du er ikke som de Andre, dine Følelser, dine Anskuelser ere ikke Mængdens. "Hvorledes vil jeg passe ind dér i Mittelmynster? Vil jeg kunne aande i denne Luft, under Trykket af al denne lavpandede Massetro og sneverhjertede Fromhed?" thi saaledes vil du forestille dig Gjennemsnitsaanden i en saadan Klosteranstalt, og stort mere maa man heller ikke vente sig. Det er naturligt, at et saadant Spørgsmaal reiser sig. Men du maa betænke, at Hyrdinden skal staa over Hjorden … Dog kan hænde, du endogsaa siger til dig selv: det vilde være et Bedrag, om jeg traadte ind i en saadan kirkelig Stilling.

Renata ser et Øieblik op paa ham — næsten forfærdet: — "Ligge mine hemmeligste Tanker da aabne for denne Mand som en Bog?"

— Derfor siger jeg dig udtrykkelig: Gjør dig ingen tomme Skrupler over Sligt. Du talte igaar om Mester Eckehart. Hvor forskjellige vare ikke hans dybe religiøse Tanker og Syner — forskjellige navnlig i deres eiendommelige personlige Udtryk — fra hvad der er og maa være det officielle Kirkesprog! saa forskjellig endogsaa, at det er lykkedes vor Ordens Modstandere hos en Pave, der havde solgt sig til Frankrig, at sætte denne tydske Tænkers Fordømmelse som Kjætter igjennem. Men ind-