198
saae, hvem Virgilius førte derned, hvis ellers I har hørt om ham — —
— Vel har jeg hørt om Messère Alighieri, for min Fader har selv set ham.
— Din Fader — Dante? Din Fader har set en stor Mand, en meget stor Mand. Fortæl mig om det.
— Vil det ikke anstrenge Eder at høre?
— Nei, nei, Eders Røst gjør mig godt. Tal kun.
— Drik endnu lidt af min Cypernvin.
Den Fremmede fører Bægeret til Ottomars Læber og hjelper ham med at reise sig bedre.
Ottomar drikker med Begjær. Denne Gang bliver der intet tilbage i Bægeret.
— Eders Grækervin er Elixir, og Eders Røst er god at lytte til. Fortæl saa om hvorledes Eders Fader saae Dante. Var det i Florens?
— Nei Herre, i Ravenna, hvor Forretninger havde ført ham hen. En Dag gik han imod Aften ud til en Pinieskov, som ligger udenfor Byen; der var mange Borgerfolk, som paa denne Vei søgte Luft og Kjøling efter Dagens Hede. Da saae han en ensom Skikkelse komme ud mellem Pinierne og gaa tilbage, ind imod Staden. Det var en høi Mand i en fodsid Kjortel; han holdt Blikket fæstet paa Jorden, som om han lidet agtede paa sine Omgivelser, og af hans Træk saae man under Hætten kun en Ørnenæse, magre Broncekinder og en mægtig fremspringende Hage. Hvor han kom frem, veg Folk ærbødig og sky tilside og Børnene skjulte sig i Kvindernes Kjolefolder og nogle skreg og blev tysset paa af Mødrene. Min Fader undrede sig, hvem det vel kunde være; men endnu mere undrede han sig, da han hørte hviske rundt om: "dér gaar han, som har været i Helvede."
— Vel maatte Eders Farfader undre sig og jeg undres,
