220
i temmelig Sikkerhed kan begive Eder hvorhen I vil, om I nu over Basel vil søge Tilflugt i Alperne eller over Strassborg i Vogeserne. For, som jeg sagde Eder, vi faa strenge Tider her. Om du skal blive i Regensborg, Renata, er et Spørgsmaal, som vi kunne drøfte underveis … Jeg talte om Vincentius' Nattero — skal han sove oppe i Taarnkamret?
— Hvor I selv vælger.
— Han er saa langt af Veien dér. Jeg tænker, det var bedre at holde ham mer under Opsigt. Hvis du vil lade en Madrads lægge ind i Bykamret, saa kunde han sove der, hvor jeg har ham ved Haanden, lige ved Alkoven — jeg vil lade dens Tapetdør staa aaben. Det vilde falde mig vanskeligt at sige, hvad jeg egentlig frygter, at han kunde volde for Skade, naar han dog ikke kan forlade Borgen, men jeg holder ikke af den Tanke, at han har for let ved at luske om paa egen Haand. Han skulde have saa lidt Bevægelsesfrihed som muligt, uden dog at føle sig fangen.
— Saa vil vi gjøre saaledes. Skal jeg gaa og tale alene med Hushovmesteren eller lade ham hente?
— Lad ham komme. Det er bedst, at vi sammen aftale alt Fornødent.
