Side:Guds Venner.djvu/240

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er blevet korrekturlæst

232

Og en Gudsven tillige!

At han just var den "store" Gudsven — det var det vigtige Led, der manglede.

Men Muligheden, ja næsten allerede Sandsynligheden faar hele hans Væsen til at sitre af Ophidselse. Han er grebet af Jagtlidenskaben, af den rasende, blodige, brændende Byttetørst, som hidser Herrens Hunde — "domini canes" — paa Sporet af Kjætterne. Og det gjælder Ædelvildt, stort Vildt, Løvejagt!