Side:Guds Venner.djvu/69

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er blevet korrekturlæst

61

selv, som du mente at maatte vandre: — hvor kunde da andet end inderlig Medynk opfylde mig? og hvad kunde jeg gjøre andet end gaa dig til Haande ved dit Værk, at du maatte vinde den Trøst du søgte, den Bevidsthed, ikke at have lagt mit Liv øde, den Overbevisning, at have sat mig i Frihed, en Frihed, som ogsaa skulde frigjøre dig selv — —

Bisp Ottomar synker sammen — forover — Ansigtet skjult i Hænderne: —

— Renata! — Renata!