89
der vil gjenlyde i mit Hjerte til min Dødsdag, da kaldte du mig "du —"
— Hvis jeg et Øieblik skulde have glemt hvad jeg skylder — —
— Husket har du, husket hvad ingen af os kan eller skal glemme … Det er Byggeplaner, lader det til?
Han peger paa Bordet med dets Papirer.
En vis Uro er kjendelig hos Renata, idet hun svarer: —
— Jeg har nogle Forandringer for paa Langenstein.
— Ja, jeg har hørt tale om det i Regensborg.
Hendes Blik er overrasket og endnu en Kjende uroligere, men hun ytrer Intet.
Ottomar rykker en Stol tilrette og tager Plads.
— Ja, der er dem der mene, at du vil omskabe Borgen til et Spital eller Stift, saadan Noget som den rige Strassborger Mersvin er i Færd med at bygge paa den grønne Wörth — en Ø i Illfloden, som er mig velbekjendt; for det var dér jeg mødtes med Hugo, at vi kunde fægte det ud imellem os, uden at belemres af Bysvendene — … Du har nok hørt om Mersvins "Flugthus"?
Renata nikker:
— Du har Ret … Noget saadant har jeg jo tænkt mig. Et Tilflugtssted for Kvinder, som vil trække sig tilbage fra Verden og leve et fromt, beskueligt Liv i Afsondrethed og dog i Forening med Ligesindede.
— En smuk Tanke, et priseligt Forsæt. Jeg selv hænger saa meget ved alt det Gamle her paa Borg Langenstein, at du vel kan tænke dig enhver Forandring maa skjære mig i Hjertet, allerhelst saadanne, der omskabe dens hele Natur og Væsen … Nu, jeg faar sætte mig ud over Sligt, for den gode Sags Skyld, som du har for og som jeg gjerne vil gjøre mit til at fremme.
