101
Frederik Christian Sibbern.
foreskreven Trosbekendelse for det religiøse Liv. Af alle Former for Absolutisme ansaa han den, som overdroges til et Stykke Papir, for den værste. —
Det er en forunderlig Modsætning, Sibbern statuerer mellem Overvejelse og Beslutning, og den er sikkert lige saa lidt holdbar i Politiken som i Psykologien. Ethvert Motiv, der kommer frem under Overvejelsen, faar ogsaa sin bestemmende Indflydelse ved Beslutningen, og kunde vi helt gennemskue, hvad der gaar for sig i vort Indre under Viljesakten, vilde vi ofte finde, at Beslutningen staar som Afslutning af en Proces, hvor det Tidligere helt igennem bestemmer det Senere. Det er altid et Tegn paa indre Splid og Disharmoni, naar Beslutningen bestemmes ved Noget, som ikke har kunnet sejre under Overvejelsen, og det vil i Reglen være til det Onde, naar det sker. Sibberns politiske Ideal vil paa tilsvarende Maade føre til en Disharmoni, eller ogsaa til at Kongemagten drager Slutningen af, hvad der i den offentlige Debat er kommet frem. — I første Tilfælde — altsaa naar Kongemagten og den offentlige Mening ere uenige — vil det Spørgsmaal opstaa, om i Reglen Kongen eller Folket har rigtigst Blik paa Tingene. Antager man, at Kongen i Reglen har Ret, hvor bliver saa egentligt »den republikanske Aand« af? Saa kan Kongen i det Højeste være forpligtet til at tage Forsigtighedshensyn, eller et pædagogisk Hensyn til den offentlige Mening, men Debatten og Kontrollen at Alt med Alt bliver illusorisk, og det bliver da vel dog hensigtsmæssigst at stanse den ørkesløse Drøftelse. Frederik den Sjettes berømte Sætning: »Vi alene vide, hvad der tjener til Undersaatternes sande Vel«, i hans afslaaende Svar paa et Andragende om udvidet Trykkefrihed, er den logiske Konsekvens af denne Opfattelse. Antager man derimod, at den offentlige Mening i Reglen har Ret, vil man omvendt i Kongemagten faa en stadig Hindring for Fremskridt og en Fare for Staten. — Man vil da drives over til den anden Mulighed, at Kongemagten skal udøve og fuldbyrde Resultatet af den offentlige Debat. Men i saa Fald vil det være hensigtsmæssigst, at dette Resultat udtrykkeligt formuleres og slaas fast, og det kan kun ske ved en Afstemning, altsaa
