Side:Høffding - Mindre Arbejder.djvu/148

Denne side er valideret

134

Alexander Hamilton.

og Varighed, maa Forbundsmagten ikke baseres paa den gode Vilje hos Enkeltstaternes Regeringer, men den maa kunne udøve sin suverænitet umiddelbart over alle Borgere, lige saa vel som Enkeltstaterne gøre det. Det gælder blot om at fordele Rettighederne mellem Unionen og Enkeltstaterne, saa at intet Sammenstød bliver muligt. Men Unionens Myndighed maa tilsidst udspringe af samme Kilde som Enkeltstatsregeringernes Myndighed: fra selve Folkets Vilje. Enheden maa udspringe af selve Friheden^[1]; saa vil den ikke vise sig at være fjendtlig mod denne, og saa vil den være stærk nok til at kunne lade de mindre Kredse bestaa uden at absorbere dem. Et stort Samfund vil meget lettere lade Selvstyrelsen blomstre end et lille. Et enkelt Parti kan ikke saa let tilrive sig en udelukkende og stadig Magt i et stort som i et lille Land, naar Institutionerne blot ere tilstrækkeligt frie. Kun Retfærdigheden og det almene Vel ville kunne samle meget store Majoriteter i et Land af stor Udstrækning.

En anden Hovedtanke, som fremtræder i »The Federalist«, er, at en konservativ Tendens i Forfatningen er meget vel forenelig med frie og republikanske Institutioner. Ligesom den amerikanske Unionsforfatning er karakteriseret ved Forbindelsen af Enhed og Frihed, saaledes er den ejendommelig ved Forbindelsen af Fasthed og Frihed, og har netop i den nyeste Tid vakt Opmærksomhed hos konservative Forfattere.

Unionsforfatningen hviler paa Folkets suverænitet. Hamilton lagde stor Vægt paa, at det i Indledningen til Forfatningen kom til at hedde: »Vi, de forenede Fristaters Folk, anordne og oprette denne Forfatning«. Forfatningen var for saa vidt grundet ikke blot paa Folkets Magt, men ogsaa paa Tillid til den Maade, hvorpaa Folket vilde bruge denne Magt. »Ligesom der«, siger Hamilton, »gives en Fordærvelse i

↑ I det tyske Rige er den almindelige Valgret indført som nødvendigt Middel til at styrke Rigets Magt overfor Enkeltstaterne. Smlgn. Bismarck: Reden. III. p. 194. Men medens man i Amerika har ladet Enheden bestaa, for saa vidt den var forenelig med Friheden, er man i Tyskland gaaet den omvendte Vej, idet Friheden kun faar Lov til at bestaa, for saa vidt den er forenelig med den stramme Enhed, som det nye Riges Bestaaen og Magt synes at fordre.

[1] I det tyske Rige er den almindelige Valgret indført som nødvendigt Middel til at styrke Rigets Magt overfor Enkeltstaterne. Smlgn. Bismarck: Reden. III. p. 194. Men medens man i Amerika har ladet Enheden bestaa, for saa vidt den var forenelig med Friheden, er man i Tyskland gaaet den omvendte Vej, idet Friheden kun faar Lov til at bestaa, for saa vidt den er forenelig med den stramme Enhed, som det nye Riges Bestaaen og Magt synes at fordre.

[1]