Side:Høffding - Mindre Arbejder.djvu/155

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er valideret

141

Alexander Hamilton.

samling, der med Washington som Overgeneral foretoges i Aaret 1798 i Anledning af det spændte Forhold til Frankrig, efter Washingtons Ønske udnævntes til Næstkommanderende. Da Washington døde, blev han Overgeneral i hans Sted.

Da Hamiltons Parti, de saakaldte Føderalister, ikke havde Held med sig overfor de stedse mægtigere »Republikanere« (saaledes kaldte Jeffersons Parti, der svarer til de senere »Demokrater« sig som en Protest mod Føderalisternes foregivne monarkiske Sindelag), viste mange af dets Tilhængere en upatriotisk Fanatisme, som Hamilton var langt fra at dele. Han støttede saaledes Jeffersons Valg til Præsident, da man kun havde Valget mellem ham og den forbryderiske Eventyrer Oberst Burr, hvilken Sidste Føderalisterne stemte paa af Had til Jefferson. Og da det lykkedes Jefferson at erhverve Louisiana fra Frankrig, billigede Hamilton dette Skridt, medens hans fanatiske Partifæller vare imod det, fordi de frygtede, at Syden, hvor »Republikanerne« stedse vandt flere Tilhængere, derved skulde blive mægtigere. Nogle Føderalister, bl. A. Burr, fattede endog den Tanke at opløse Unionen og danne en særlig Union for Nordstaterne. Intet kunde stride mere mod Hamiltons Overbevisning, og han bekæmpede derfor af al Magt og med stærke Ord Burrs Forsøg paa at blive valgt til Guvernør i New-York, da han frygtede for, at Burr vilde benytte denne Stilling til at virke for sine landsforræderiske Planer. Dette gav Burr Anledning til at udfordre Hamilton, og skønt denne ansaa Dueller for utilbørlige, mente han dog ikke at kunne afslaa Udfordringen, Kun 47 Aar gammel blev han haardt saaret af Burrs Skud den 11. Juli 1804 og døde Dagen efter. Han ofrede sit Liv for sin Sags Renhed.