Side:Høffding - Mindre Arbejder.djvu/156

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er valideret

SOCIAL PESSIMISME.

Ferdinand Tönnies: Gemeinschaft und Gesellschaft. Leipzig 1887.


I.

Naar en optimistisk og en pessimistisk Anskuelse staa overfor hinanden, er det vel i Regelen Stemninger, som ere det Bestemmende, Stemninger, der enten have deres Oprindelse fra Individernes Temperament eller fra de begrænsede og tilfældige Erfaringer, de have gjort eller mene at have gjort. Dog vil der undertiden kunne være Tale om mere end blot Stemning. Det er saaledes klart, at Processerne i et organisk Legeme kunne tage et Forløb, der gør det muligt for den Kyndige at forudsige en Opløsning af Livet. Og Fysikere have søgt at vise, at den Tid vil komme, da alt Liv og al Bevægelse i vort Solsystem vil ophøre, idet der vil indtræde en ligelig Fordeling af Varmen, og ingen Omsætning af Varme til Bevægelse længere vil finde Sted. De udlede dette af, at medens al Bevægelse kan omsættes til Varme, kan ikke al Varme igen omsættes til Bevægelse, men en Del af den vil udbrede sig til Omgivelserne. Tænker man sig denne Proces fuldført, faa vi Stilstanden. Skulde det nu ikke paa lignende Maade være muligt at afgøre, om der paa det menneskelige Samfundslivs Omraade finder en Opløsning og en Tilbagegang eller en Fremgang Sted?

Man kunde mene, at Sagen maatte være klar i deres Øjne, som hylde Udviklingshypotesen. Men man vilde da forveksle Udvikling og Fremskridt. Udvikling er en Tillempelsesproces, ved hvilken Individer og Arter antage saadanne Former og blive i Stand til at udøve saadanne Virksomheder, som Livsforholdene, de ydre Omstændigheder kræve.