145
Social Pessimisme.
en tidligere Tingenes Orden, i hvilken den skarpt udprægede Retsorden med bestemt Fastsættelse af enhver Persons Krav og Pligt ikke eksisterede, lige saa lidt som den store Interessekamp fandt Sted, under hvilken hver Enkelts Vinding eller Tab bestemmes ved Forholdet mellem Tilbud og Efterspørgsel. Der eksisterede hverken den juridiske eller den økonomiske Sondring mellem Individerne, som har udviklet sig hos de indoeuropæiske Folkeslag, der fra deres Hjem i det fjerne Østen efterhaanden bosatte sig i de vestlige Egne. Levninger af den gamle Samfundsorden findes nu til Dags paa Landet mere end i Byerne, hos Almuen mere end hos de saakaldte Dannede, i de østlige Lande mere end i de vestlige. I Indien bestaar saaledes endnu den gamle, paa Familje- og Naboforholdet grundede Landsbyordning. Det var Blodets og den rumlige Nærheds Baand, som forenede Menneskene. Umiddelbar Sympati og Forstaaelse, personligt Kendskab og en ved Samliv styrket Samvirken vare de Kræfter, der bar Samfundet. Det var et naturligt, selvfølgeligt, uvilkaarligt Samliv, ikke indgaaet med klar Bevidsthed og i Haab om bestemte individuelle Fordele. De enkelte Individer følte sig umiddelbart som Dele af et Hele og tillagde sig ingen Eksistens udenfor dette. Reglerne for deres Færd vare givne i urgamle Skikke, Anordninger og Overleveringer, der ikke drøftedes, men fulgtes som en Naturorden og betragtedes med Ærefrygt. Ogsaa det større Verdensløb, af hvilket Familiens og Stammens Skæbne var afhængigt, opfattedes og vurderedes ikke med prøvende Forsken og Beskuen, men med levende Indbildningskraft, Følelse og Tro. Ogsaa her saa man en Tingenes Orden, der traadte de enkelte Individer i Møde, paa én Gang som noget Nært og Hjemligt, og dog som noget Ærværdigt og Raadende.
Kulturens Gang har nu — som Tönnies viser — mere og mere ført ud over denne Tilstand. Der er foregaaet en fremskridende Emancipation. Individet har faaet en selvstændig Ret, afset fra det snævre, naturlige Samfund, det hører til. Der er sat bestemte Grænser mellem de enkelte Individers Raaderum. De ere revne ud af deres umiddelbare Sammenhæng, ere blevne Centra hver for sig i Stedet for at have
