Side:Høffding - Mindre Arbejder.djvu/170

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er valideret

156

Social Pessimisme.

nye naturlige og umiddelbare Tilstande og Motiver kunne danne sig, efter at man har løsrevet sig fra det Instinktmæssige og Overleverede. Hvad vi først kun omfatte med Erkendelsen, kan tilsidst igen sætte Følelsen og Fantasien i Bevægelse. Jo mere vi leve os ind i den vundne Erkendelse, des mere vil ogsaa den kunne blive en Ramme eller et Grundlag for et nyt umiddelbart aandeligt Liv. Den moderne Verdensopfattelse har sin Storhed og Ophøjethed, som — naar den forberedende Forsken og Kritik, der foreløbigt lægger Beslag paa de bedste Kræfter, har gjort sit Værk — vil kalde Fantasien og Følelsen til Virksomhed. Naar vi betænke, hvor kort den videnskabelige Erkendelse har virket, og hvor snevre Kredse den endnu er indskrænket til, er det med fuld Ret, vi antage, at vi leve i en Overgangstid. Strid mellem Viden og Tro er karakteristisk for en saadan Overgangstid. Men der er ingen Grund til at antage, at denne Strid — i sin nuværende Form — skal vare bestandigt. Den Harmoni, som nu den Enkelte møjsommeligt tilstræber i sin Livsanskuelse, naar Bruddet med Traditionen er sket, vil til sin Tid træde ud i fælles Symboler, i Tanker, om hvilke store Kredse kunne samle sig. Vi leve i en »kritisk« Periode; men den vil — det er ikke en ubegrundet Tro — blive afløst af en »organisk« Periode. —

Ville nu alle disse Betragtninger gøre noget Indtryk paa den sociale Pessimist?

Som i Begyndelsen omtalt, ligger der bag Striden mellem Optimisme og Pessimisme to forskellige Grundstemninger. Det gælder selv her, hvor vi staa overfor en klar og energisk Tænker, der raader over et rigt Materiale af Kendsgerninger og over Analysen med stor Indsigt. Bag de Grunde, der lade sig formulere, skjule sig dog stedse Stemningsgrunde, der ikke lade sig formulere. Hvad et enkelt Punkt angaar (en vis romantisk Forkærlighed for de primitive, naturlige, begrænsede Livsformer), er der henpeget derpaa i det Foregaaende.

Desuden ere de Forhold, det her gælder om, saa indviklede, at Ingen kan overskue eller beregne de forskellige Samvirkende og modvirkende Tendensers Magt. Hverken Sociologien eller Psykologien vil her kunne opstille nogen aldeles sikker Deduktion, der kunde afgøre Striden.