Side:Høffding - Mindre Arbejder.djvu/178

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er valideret

164

Hedenske Sandhedssøgere.

mangehaande Forklædninger vedbleve de gamle Forestillinger at virke og modificerede paa mange Maader de kristelige Lærdomme, i mere filosofisk Form hos de Lærde, i mere mytologisk Form hos de Ulærde.

En Misforstaaelse, mener jeg, gør sig her gældende ved Antagelsen af et stort sædeligt og religiøst Forfald, for saa vidt man mener derved at forherlige Kristendommen. Da denne efter den ortodokse Opfattelse ikke blot skal træde i Forhold til en bestemt Tid, da den heller ikke er Frugt af bestemte historiske Betingelser, — og da efter samme ortodokse Opfattelse den menneskelige Syndighed til alle Tider er lige bundløs og hjælpeløs, saa vilde det netop for dem, der hylde denne Opfattelse, være betænkeligt at antage et særligt Forfald i den Periode, da Kristendommen fremtraadte.

III.

De tre Mænd, hvis Liv og Tanker fremstilles i den foreliggende Bog, tilhørte, som allerede bemærket, den stoiske Skole. Det var især den praktiske Livsanskuelse, som denne filosofi begrundede, der skaffede den saa mange Tilhængere i den romerske Verden. Den hævdede den Enkeltes Personlighed overfor den ydre Verden og indskærpede til samme Tid mandig Resignation overfor Skæbnens Gang. Begge Dele hang nøje sammen; ti naar Livets højeste Værd ligger i det Indre, bliver alt Ydre tilsidst ligegyldigt. Der var Noget her, som tiltalte den romerske Nationalkarakter, og vi finde da ogsaa en hel Række af fremragende Statsmænd fra Republikens Tid blandt den stoiske Skoles Tilhængere. Den stoiske Filosof Panaitios var Scipio Afrikanus den Yngres og Lælius' Ven, og Cæsars ædleste Modstander, Cato den Yngre, tilhørte afgjort denne Retning. I Kejserdømmets første Tider dannede en hel Skare stoisk dannede Mænd en Opposition mod det afsindige Tyranni paa Herskersædet, en Opposition, der ofte førte til Døden. Den Mandighed, hvormed saa Mange af disse Mænd gik Døden i Møde, og som Tacitus har skildret i en Række berømte Scener, var et Udslag af den stoiske Filosofis Aand. Men Stoicismen fik ogsaa anden Indflydelse end den at lære, hvorledes man kan